Få styr på korrektioner og ferieregnskab - Sjælland

Når du arbejder i DataLøn, er der mange smarte funktioner, som gør din hverdag mere effektiv. Det gælder for eksempel muligheden for at rette i lønindberetningen, hvis der er sket en fejl i en løn, der allerede er udbetalt. Det kan give en masse tidskrævende bøvl, især i forhold til eIndkomst.

En anden smart funktion er ferieregnskabet, som gør det let for dig at holde styr på medarbejdernes ferie – et punkt der er ekstra vigtigt nu, hvor den nye ferielov nærmer sig.

På dette heldagskursus lærer du at håndtere begge dele, så du sparer tid, undgår fejl og får mere tid til alle dine andre opgaver.


Hvorfor skal du deltage?

På kurset får du overblik over dine muligheder for at lave korrektioner og lærer at rette i en lønindberetning, så eIndkomst godtager rettelsen. Samtidig får du et effektivt værktøj til at holde styr på medarbejdernes ferieregnskaber.


Du lærer at:

  • håndtere fejl i lønudbetalingen, for eksempel hvis en medarbejder er trukket 55 procent i skat og ikke har fået fradrag
  • korrigere for manglende udbetaling af fritvalg eller SH-opsparing
  • rette fejl i indberetningen af feriepenge
  • tilmelde ferieregnskab og reduktion af feriepengegrundlag
  • korrigere feriepengegrundlag, feriepengeopsparing og ferietillæg.

Hvem er kurset til?

Kurset er til dig, der allerede har arbejdet med DataLøn i et stykke tid, og som vil blive skarp på, hvordan du bruger korrektioner og ferieregnskab i systemet.

Du behøver ikke at have arbejdet med det i forvejen, da vi sørger for at introducere dig til begge emner, så du er klar til at gå i gang, når du er tilbage på kontoret.


Indhold

På kurset løser du forskellige opgaver i DataLøn, og du lærer at bruge de funktioner, der har at gøre med korrektioner og ferieregnskab.

Du bliver klædt på til at håndtere de situationer, hvor det er nødvendigt at rette i en løn, der allerede er udbetalt. Det kan for eksempel være, hvis

  • der er trukket for meget i skat
  • der er udbetalt for meget kørsel
  • der er indberettet forkerte feriepenge
  • der ikke er udbetalt SH-opsparing
  • der er lavet løn til en medarbejder med et forkert CPR-nummer
  • skattekontoen ikke stemmer.

Du lærer at lave en manuel korrektion i DataLøn, så du undgår at få indberetningen afvist i eIndkomst.

Med ferieregnskabet i DataLøn lærer du at holde styr på medarbejdernes ferie på en nem og overskuelig måde. Hvis du eksempelvis udbetaler løn til mange medarbejdere, lærer du at lave massetilmeldinger til ferieregnskab og reduktion af feriepengegrundlag på en enkel og effektiv måde.

På kurset vil vi veksle mellem indlæg, dialog og arbejde med relevante cases, så du lærer at omsætte den nye viden til praksis. Hvis du allerede har snuset til korrektioner og har brug for sparring, er du velkommen til at tage nogle eksempler med, så vi kan tale om dem – bare husk at fjerne de personlige oplysninger af hensyn til GDRP-reglerne.


Hvem underviser på kurset?

På kurset møder du DataLøns egne eksperter, som har lang erfaring med at bruge, rådgive om og undervise i DataLøn. De har fokus på at gøre dit arbejde nemt og effektivt, så du får mere tid til alle de andre arbejdsopgaver, der fylder i din hverdag.

Varighed: 1 dags kursus


Har du spørgsmål så kontakt os på
72279002
kursus@dataloen.dk

1. Vælg dato

  • Tidspunkt
    By
    Pris
    Status
  • 24. oktober 2019
    09:00 - 16:00
    Abildvej 100
    4180 Sorø
    3400,00
    Ledige Pladser

2. Registrer deltager

3. Betaling af faktura

:   
,

4. Bemærkning