Dette webinar er for dig, der gerne vil have helt styr på medarbejdernes lønsedler - og på, at du udbetaler korrekt løn. Ud over at undgå fejl og det bøvl, det medfører, betyder det også, at du bliver klar til et løntjek fra medarbejdernes fagforening.
På kurset får du en kort gennemgang af de vigtigste punkter på en lønseddel med fokus på, hvad der bliver kigget på hos fagforeningen. Du lærer, hvilke krav der stilles til en lønseddel, og hvor de typiske fejl opstår - både hvis I har overenskomst, og hvis I ikke har. Og så får du praktiske eksempler på, hvordan du gør i DataLøn.
Du bliver klogere på:
- grundløn, så du kan gennemskue, om medarbejderens timetal og løn matcher
- tillæg, så du kan tjekke, om medarbejderen får betaling for blandt andet overarbejde, weekendarbejde, anciennitet, bonus, personalegoder og godtgørelser
- pension, så du kan se, om der indbetales korrekt pension
- ferie, så du kan tjekke, at medarbejderen optjener det korrekte antal feriedage
- saldo til dato, så du kan se, om løn, skat og pension passer til datoen.
Varighed
Kurset varer 2 timer, og der vil blive indlagt en kort pause.
Hvem er kurset til?
Kurset er målrettet til dig, som er bogholder, økonomi- og regnskabsansat eller sagsbehandler, der laver løn
Hvem underviser, og hvordan deltager du?
På kurset møder du vores jurister og instruktører, som er eksperter i henholdsvis ansættelsesret og DataLøn.
Kurset afholdes som et webinar, og du får en mail dagen før med link og vejledning til, hvordan du logger på webinaret. Du får også fremsendt kursusmaterialet.
Når du tilmelder dig, accepterer du, at Visma DataLøn og ProLøn A/S behandler dine personoplysninger i forbindelse med din tilmelding.
Visma DataLøn og ProLøn A/S er dataansvarlig for behandling af følgende personoplysninger, når du tilmelder dig vores kurser:
- Dit navn, e-mail og telefonnummer
- Hvilken virksomhed du arbejder i (virksomhedsnavn og CVR-nummer)
Vi behandler disse oplysninger for at administrere din deltagelse på kurset.
Tilmelder du dig et webinar, gør vi dig opmærksom på, at du skal indtaste dit navn for at kunne deltage. Det betyder, at andre deltagere i nogle tilfælde vil kunne se dit navn.
Du kan læse meget mere om Visma DataLøn og ProLøns behandling af personoplysninger her.
Bemærk, at alle priser er uden moms. Husk, at kurser er fradragsberettiget.