Bliv klogere på løn, skat og personalegoder - Sjælland

Når du ansætter medarbejdere, bør du også sikre dig, at du kan tilbyde den rette lønpakke. Og en væsentlig del af lønpakken er virksomhedens personalegoder og bruttolønsordninger. Ved at bruge disse værktøjer kan virksomheden nemlig tiltrække og fastholde de bedste medarbejdere. Medarbejderen opnår en økonomisk besparelse, og virksomheden kan holde sine lønudgifter nede.

På dette heldagskursus bliver du klædt på til at håndtere personalegoder, bruttolønsordninger og rejseudgifter korrekt i DataLøn. Du lærer skattereglerne inden for disse områder at kende, så du er sikker på, at dine medarbejdere får den aftalte løn på de rette vilkår. Samtidig lærer du at bruge de rigtige løndele i DataLøn til at håndtere hele lønpakken, og du får et godt indblik i de mange muligheder for at finde hjælp i Lønguiden.


Hvorfor skal du deltage?

På kurset får du både ny viden inden for løn, skat og personalegoder, og du bliver klædt på til at bruge din viden i praksis i DataLøn.

Du lærer:

  • lønsystemets funktionaliteter at kende, så du kan arbejde effektivt med det
  • om beskatning af personalegoder og krav til en bruttolønsordning
  • hvordan du kan bruge SmartLøn til at få styr på medarbejdernes rejseudgifter
  • reglerne om befordringsfradrag, kørselsgodtgørelse og rejseudgifter at kende
  • hvordan du udarbejder aftalerne om personalegoder, bruttolønsordninger og rejseudgifter og håndterer dem korrekt i DataLøn.

Hvem er kurset til?

Du kan deltage på dette kursus, hvis du er ansvarlig for lønnen i virksomheden – uanset om du er helt ny eller har erfaring med løn – eller hvis du arbejder med HR eller personale.

Du behøver ikke at have et forudgående kendskab til HR og Dataløn, da vi sørger for at klæde dig på med en passende viden om lønpakker.


Indhold

På dette heldagskursus bliver du klædt på til at håndtere personalegoder såsom fri telefon, fri bil, avis, frokostordning, fitness abonnement m.m.

Undervejs løser du forskellige opgaver i DataLøn, og du lærer at bruge alle de løndele, som har at gøre med personalegoder, bruttolønsordninger og befordring. Derudover lærer du, hvordan du kan bruge værktøjer som SmartLøn og Lønguiden til dels at gøre dit arbejde med medarbejdernes kørsel og udlæg nemmere, og dels at spare tid ved at bruge beregninger, skabeloner samt tips & tricks i dit daglige løn- og personalearbejde.

Du lærer også at sammensætte en attraktiv bruttolønsordning for dine medarbejdere, som (også) overholder SKAT's krav. Rejseudgifter kan ses som en stor adm. byrde for både medarbejder og virksomhed, og på kurset lærer du at håndtere dette på en enkel måde. Samtidig hjælper vi dig med at få overblik over det hele via løndatarapporterne i DataLøn.

På kurset vil vi veksle mellem indlæg, dialog og arbejde med relevante cases, så du lærer at omsætte den nye viden til praksis.


Hvem underviser på kurset?

På kurset møder du vores eksperter i selve lønsystemet DataLøn, som har en lang erfaring med at bruge, rådgive om og undervise i DataLøn. De har fokus på at gøre dit arbejde nemt og effektivt, så du får mere tid til alle de andre arbejdsopgaver, der fylder i din hverdag.

Derudover møder du også DataLøns juridiske team for ansættelsesret, som står for den del af undervisningen, der handler om HR og personale. Vi har erfaring med at rådgive og være sparringspartner inden for alle problemstillinger, der handler om at have medarbejdere. Vi lægger vægt på at gøre HR-juraen konkret, så den kan håndteres i praksis i virksomheden.

Varighed: 1 dags kursus


Har du spørgsmål så kontakt os på
72279002
kursus@dataloen.dk

1. Vælg dato

  • Tidspunkt
    By
    Pris
    Status
  • 26. september 2019
    09:00 - 16:00
    Roskildevej 550
    2605 Glostrup
    4500,00
    Ledige Pladser

2. Registrer deltager

3. Betaling af faktura

:   
,

4. Bemærkning