Det er afgørende for alle virksomheder, at de kan udbetale korrekt løn til tiden til deres medarbejdere. Og for dig, som laver lønnen, bliver dit arbejde både nemmere og mere effektivt, når du er godt inde i lønsystemet og kender de basale regler inden for løn- og personaleområdet. Så kan du nemlig løse opgaverne rigtigt første gang og undgå fejl i såvel lønindberetningen som ansættelseskontrakten.
På dette heldagskursus bliver du klædt på til at udbetale løn og håndtere personale. Vi hjælper dig godt i gang med at lave løn i DataLøn på en nem og effektiv måde. Samtidig lærer du de basale regler inden for løn- og personaleområdet at kende, så du er sikker på, at din medarbejder får de vilkår, som han/hun har krav på.
Hvorfor skal du deltage?
På kurset arbejder du med at oprette nye medarbejdere i DataLøn og sætte dem korrekt op på baggrund af indholdet i ansættelseskontrakten.
Du lærer:
Hvem er kurset til?
Du kan deltage på dette kursus, hvis du er ansvarlig for lønnen i virksomheden – uanset om du er helt ny eller har erfaring med løn – eller hvis du arbejder med HR eller personale.
Du behøver ikke at have et forudgående kendskab til HR og DataLøn, da vi sørger for at klæde dig på med en passende basisviden inden for løn og personalejura.
Indhold
På kurset gennemgår vi kravene til en ansættelseskontrakt, så du kan udarbejde dine egne kontrakter alt afhængig af hvilke medarbejdere, du ansætter. Du lærer om forskellige ansættelsesformer- og vilkår f.eks. forskellen mellem løsarbejder og deltidsansatte. Du får kendskab til de to ferieordninger, der findes i ferieloven, samtidig med at du lærer de øvrige grundlæggende principper omkring ferie.
Vi lærer dig at sætte virksomheden rigtigt op i DataLøn, så du får styr på alle brugerrettigheder og grundopsætning i forhold til offentlige instanser f.eks. SKAT, Danmarks Statistik osv.
Du lærer også at oprette og tilpasse medarbejdernes oplysninger om ferie, ATP, pension og øvrige opsparinger i DataLøn, så det stemmer overens med ansættelseskontrakten.
Vi viser dig effektive og brugbare genveje f.eks. i e-arkivet, hvor alle dine bogføringsbilag blandt andet er samlet, og DataLøn Supportcenter, hvor alle vejledninger og nyheder ligger samlet.
På kurset vil vi veksle mellem indlæg, dialog og arbejde med relevante cases, så du lærer at omsætte den nye viden til praksis.
Hvem underviser, og hvordan deltager du?
På kurset møder du vores eksperter i selve lønsystemet DataLøn, som har en lang erfaring med at bruge, rådgive om og undervise i DataLøn. De har fokus på at gøre dit arbejde nemt og effektivt, så du får mere tid til alle de andre arbejdsopgaver, der fylder i din hverdag.
Derudover møder du også DataLøns juridiske team for ansættelsesret, som står for den del af undervisningen, der handler om HR og personale. Vi har erfaring med at rådgive og være sparringspartner inden for alle problemstillinger, der handler om at have medarbejdere. Vi lægger vægt på at gøre HR-juraen konkret, så den kan håndteres i praksis i virksomheden.
Når du tilmelder dig, accepterer du, at Visma DataLøn og ProLøn A/S behandler dine personoplysninger i forbindelse med din tilmelding.
Visma DataLøn og ProLøn A/S er dataansvarlig for behandling af følgende personoplysninger, når du tilmelder dig vores kurser:
Vi behandler disse oplysninger for at administrere din deltagelse på kurset.
Tilmelder du dig et webinar, gør vi dig opmærksom på, at du skal indtaste dit navn for at kunne deltage. Det betyder, at andre deltagere i nogle tilfælde vil kunne se dit navn.
Du kan læse meget mere om Visma DataLøn og ProLøns behandling af personoplysninger her.
Bemærk, at alle priser er uden moms. Husk, at kurser er fradragsberettiget.