Visma Enterprise Årsmøde 2020 inkl. kursus 2: Forstå den nye ferielov i Visma Løn

Igen i år afholder vi årsmøder for vores kunder. Du har mulighed for at deltage, hvis I selv varetager lønnen via Visma Løn.

Vær opmærksom på, at vi allerede har afholdt vores fysiske årsmøde for Visma Løn Finans og der derfor ikke længere er en aktuel afholdelse med dette spor. Hvis du er finanskunde og fortsat er interesseret i vores årsmøde, så kontakt kursus.enterprise@visma.com.

I første del af programmet kan du på udvalgte lokationer deltage i et spor, der passer til den løsning, du har hos Visma. Du kan vælge blandt følgende spor:

  • Spor 1 - Visma Løn: Sporet er for dig som arbejder i Visma Løn til dagligt. Du vil blandt andet få en grundig gennemgang af, hvordan du bedst muligt håndterer årsskiftet. Dette spor findes på alle årsmøder.

  • Spor 2 - Visma Løn Finans: Hvis I kører løn via Visma Løn Finans, så er dette sporet for dig. Også her vil du blandt andet blive guidet igennem en effektiv og korrekt håndtering af årsskiftet. Dette spor kan du finde på årsmødet i Horsens den 11. november 2020.

I anden del af programmet sætter vi fokus på din og danske virksomheders nye virkelighed og hverdag med afsæt i den nye ferielov og håndtering af Covid-19 fra et juridisk og praktisk perspektiv. To elementer, der begge har præget og udfordret dagligdagen og håndteringen af de personaleadmistrative opgaver i danske virksomheder. Du får viden, som du kan bruge i din hverdag.

Efterfølgende vil du komme på kurset: Forstå den nye ferielov i Visma Løn.

Kursusbeskrivelse:
Siden 1. september 2020 har den nye ferielov været en del af Visma Løn, så du har ganske sikkert arbejdet med de forskellige elementer nu. Men vi ved af erfaring, at der stadig er en række områder i forbindelsen med den nye ferielov, som kan føles komplicerede.

Derfor samler vi på dette kursus op på de vigtigste ting, og giver dig mulighed for at spørge ind til netop det, du oplever som en udfordring i din hverdag. Vi tager afsæt i de mange erfaringer, vi allerede har samlet i vores daglige arbejde med
Visma Løn og dialogen med vores kunder. På kurset kan du afprøve teori i praksis, da opgaveløsning er en del af undervisningen. Der vil desuden være fokus almindelige hændelser i forbindelse med årsskiftet, og vi gennemgår bl.a.

  • Forskudsferie
  • Regulering af feriesaldi
  • Hensættelse af feriepenge i bogføringen
  • Feriepengedifference beregning
  • Rapporten Ny ferielov Ferieregnskab

Du vil få størst udbytte af kurset, hvis du har deltaget på et af vores mange Ny Ferielovs kurser eller webinarer, men det er ikke en forudsætning.

Detaljeret program og tidsplan ses nedenfor:

08:30 - 09:00 - Registrering og morgenmad
09:00 - 09:15 - Velkomst v/ Customer Success Director Anne Robertsen
09:15 - 10:45 - Grundig og aktuel vejledning til årsskiftet
10.45 - 11:00 - PAUSE
11:00 - 12:30 - Jura oplæg v/ jurister fra DI
12:30 - 13:00 - Grab n' go sandwich
13:00 - 15:00 - Kursus: Forstå den nye ferielov i Visma Løn

Tilmeld dig vores årsmøde inkl. kursus, på en af nedenstående datoer:
Varighed: Heldags kursus


Har du spørgsmål så kontakt os på

kursus.enterprise@visma.com

1. Vælg dato

  • Tidspunkt
    By
    Pris
    Status

2. Registrer deltager

3. Betaling af faktura

:   
,

4. Bemærkning